Vi står ved en skillevej

Vigilien for Hl. Peter og Paulus

Alle kan se at verden er i kaos. Der er en klar korrelation mellem Kirkens sundhed og vitalitet, og verdens tilstand. Det er Kirken der driver graden af kærlighed og sandhed i verden, fordi nåde og sandhed flyder fra det hellige messeoffer. Alle kan se at vi er på vej mod en form for koagulering, en form for terminaltilstand som alting er på vej imod. Verden, ikke nødvendigvis Kirken, er på vej imod en form for konklusion, en form for afklaring. Den såkaldte vestlige verden, som engang var kristen, lider af en form for dyrisk naturtilstand, som den ikke selv kan løfte sig væk fra. Det skyldes at Kirken ikke længere er det korrektiv til menneskets faldne tilstand, som den før var. Kirken vil ikke sig selv, og derfor fortærer menneskeheden sig selv, i en form for kødelig hedonistisk selvdestruktion. Det ses i Ukraine, som det ses i Mellemøsten og i Europa. Hovmodets måned kan man kalde juni, af årsager der er åbenlyse. For de kristne, de som i sjæl, vilje og intellekt er forsonet med Kristus, og ønsker at leve i Ham, betyder det en konsekvent stillingtagen til, om man enten vil være af verden eller af Gud.

Den traditionelle messes fremtid - "Sic Transit Gloria Mundi"

Det tyder nu på, at vetus ordo nu kun må fejres af de tidligere Ecclesia Dei-samfund. Ikke engang biskopper må - hvis rygtet står til troende - tillade den gamle form. For Danmark betyder det at hundredevis af troende nu bliver frarøvet den apostolske arv de af Gud er berettiget til, og det betyder at løsningen for fremtiden nu kun bliver, at deltage i messer hos SSPX, såfremt man ønsker at tilbede Gud som Kirken altid har gjort, og altid har ønsket at vi skulle. Al nåde flyder fra messen, og derfor er hver fejret messe en nådegave fra Himlen. Intet mindre. For præsterne i den konciliære kirke, er det også et spørgsmål om hvad de nu vil - vil de adlyde, og nægte de troende den gamle messeform? Eller vil de retmæssigt påtale uretfærdigheden opadtil? Hvor mange er reelt parate til at blive åndeligt martyrer i dag? Dette er ikke et spørgsmål om liturgisk praksis og præferencer, men et spørgsmål om teologisk sandhed. Årsagen til at traditionen forfølges, er fordi Sandheden forfølges. Der er et åbenlyst had til traditionen i dag, og det skyldes at verdens Prins får lov til at forfølge Kirken. De øverste myndigheder i Kirken ved godt hvad de gør - det er derfor, de gør som de gør.

Fremtidens organisering

Skal vi åndeligt overleve, er der en række praksisser vi er nødt til at supplere med, udover selve messefejringen. Vi må bede foran det Allerhelligste, bede rosenkransen oftere, gennemføre rosenkransprocessioner, manifestere vores tro i offentligheden, og faste mere konsekvent. Gud spørger os nu - "Forlader I mig også?". Men vi har ingen andre steder at gå hen, det er Ham der har det evige Livs ord. For at vi kan det, må vi også praktisk organisere os bedre end vi gør i dag. Det må vi gøre i Danmark, som vi må gøre på tværs af Skandinavien.

Efter pålydende, vil SSPX' organisering i Danmark også ændre sig. Det polske distrikt vil overtage ansvaret for skandinavien, og fra årsskiftet (2025) vil der ske en væsentlig forandring i aktiviteter for skandinaviens vedkommende. Det betyder også, at de p.t. 4 skandinavisktalende præster, også vil ændre deres indsatser i skandinavien. P.t. skal det besluttes hvorledes messerne skal fejres i skandinavien, og af hvem, og det har vi stadig til gode at få afklaret. Men vi har intet valg, det gælder sjælenes frelse. Vi må stifte en formel forening, og samle de fornødne kræfter som vil lægge de praktiske og åndelige indsatser der skal til. Vi skal hjælpe præsterne med at hjælpe os. I sidste ende er Gud i kontrol. Stol på Gud.