De uskyldige i limbo
Kun skylden for aktuel synd, kan medføre smertelig straf, dvs. for sansernes renselse ved ild, eller andre kropslige organers renselse ved ild. De som kun dør med arvesynden, modtager ikke smerte i sanseapparatet. Derfor, udøbte børn som er i limbo, lider ikke - men skuer heller ikke Gud. De lider heller ikke nogen åndelig smerte, for deres sjæls kræfter (intellekt og vilje) har aldrig været uordnet grundet aktuel konkret synd. Derfor vil børn i limbo aldrig føle smerte eller intellektuelt afsavn. Disse børn, som ikke helt er adskilt fra Gud, er kun forenet med Ham ved deres natur, og naturens gaver. De glæder sig stadig over Gud alene ved naturlig viden om Ham, og ved kærlighed.
To noter om skærsilden
Første note
Det lader til at skærsildens smerter er større end hele livets smerter. Tabets smerte (dvs. smerten ved at afvente den salige skuen) er den større af de to typer af smerte is kærsilden. Den mindre smerte er den i sanserne.
Den større kærlighed og længsel som man har, ihvertfald midlertidigt, som er udenfor ens rækkevidde, er lig den større smerte af at være frarøvet den. Sjælene i skærsilden har en klar bevidsthed om dette større gode som de længesefter, deres kærlighed og længsel for denne, overgår alt som opleves i dette liv; og ergo er deres smerte større. Og den sanselige smerte, direkte påført sjælen som det grundlæggende sanselige princip, er tydeligere følt end smerte oplevet i de kropslige lemmer. Sjælene i skærsilden udholder tålmodigt deres bod, men de længes efter at være frigjort dem, og renses for alt hvad der forhindrer dem i at nå Himlen.
Djævle i helvede har ingen magt til at påvirke sjælene i skærsilden. Sjælene i skærsilden har besejret dæmoner ved at undgå dødssynd, eller ved at være sorgrige for den. Sjælene i skærsilden har faktisk vundet himlen, og venter kun på at de er i en tilstand passende til at indtræde Himlen. Sjælene er sejrrige, og dæmonerne er taberne. De fortabte kan ikke påvirke de sejrrige.
Straffene i skærsilden renser sjælene for veniale synder, og udsletter skylden som skyldes for venial skyld og gæld. Ikke alle veniale synder renses fra en sjæl samtidig, og de mere genstridige og habituelle synder renses langsommere, såvel som skylden og straffene. Så én sjæl kan frigives fra skærsilden hurtigere end en anden sjæl, med samme faktuelle veniale synder, men den ene sjæl kan frigives hurtigere såfremt den var mindre vedholdende i den veniale synd end den anden.
Anden note
De som benægter skærsilden, taler faktisk imod Guds retfærdighed. For en sjæl kan forlade denne verden i venial synd, og dermed med resterne af synd som er tilgivet, på sjælen. Retfærdighed kræver at disse ting fjernes enten ved bod eller straf. Men denne straf kan ikke være den evige straf i helvede, for denne straf ville være uforholdsmæssig stor ift. retfærdigheden. Straffen må altså være temporal, og dette betyder et ophold i skærsilden.
Det er sandsynligt at helvedes og skærsilden straffe ved ild, er det samme sted. Såvel som at den samme ild kan bruges til at rense guld og brænde genstande, kan den samme type af ild også rense sjæle fra veniale synder, og samtidig påvirke sjæle som er i dødssynd. Stadig, ingen kan med sikkerhed sige at den ene og samme ild påvirker både sjælene i skærsilden og dem i helvede. Og ingen kan med sikkerhed sige hvor præcist skærsilden befinder sig.
Comments