Aquinas: Ægteskabet 2

Hindringer for ægteskabet

Det som kan forhindre et ægteskab mellem visse personer, kaldes en hindring eller hæmning. Nogle hindringer vedrører ægteskabet, og de forhindrer ægteskabet hvis det endnu ikke er blevet formaliseret, men opløser det ikke hvis det allerede er blevet formaliseret. Andre hindringer er absolutte, som fx forbyder ægteskabet eller ødelægger eller opløser det.

Fejl som en hindring for ægteskabet

Der kan være fejl hos en eller flere personer vedr. ægteskabet, og er en fejl i manglende viden om de to parter ift. formaliseringen af ægteskabet, og derfor er det en hindring for at kunne give ægteskabeligt samtykke. Samtykke er en forudsætning for at acceptere ægteskabet, og man kan ikke frit indtræde i et ægteskabet uden tilstrækkelig viden om den pgl. situation eller forholdene vedr. ægteskabets indgåelse. Men fejlen skal vedrøre essentialerne i ægteskabet; hvis man gifter sig med den forkerte tvilling og fejlagtigt bliver forledt til at tro at man gifter sig med den rette, så er her ikke tale om et ægteskab. Men hvis man gifter sig med en kvinde som har løjet om sin alder eller sin nationalitet, så er her tale om accidensen i ægteskabet, og ikke essensen. Derfor er det stadig gyldigt.

Løfter som hindringer for ægteskabet

Et simpelt løfte som er i konflikt med ægteskabets stand og pligter, er hæmmende for ægteskabet, men det annullerer det ikke. Men en person som har indgået et simpelt løfte, synder ved at ægte medmindre han først har opnået dispensation fra sit løfte, hos de fornødne kirkelige myndigheder. Et højtideligt kyskhedsløfte i en religiøs orden er hæmmende for ægteskabet. Når først et sådant løfte er indgået, gør det efterfølgende ægteskabsløfter ugyldige. Et menneske som har modtaget vielsen som subdiakon har højtideligt påtaget sig løftet om cølibat. Derfor, kan han ikke herefter indgå et ægteskab. I nogle østlige riter kan en gift man blive præst, men det er en generel kirkelig lov at ingen ordineret man kan indgå i den ægteskabelige stand, efter at være viet subdiakon.

Det faktum at et sandt ægteskab eksisterer, forhindrer ikke en mand fra at opnå de hellige ordener. Hvis hustruen dør, eller hvis hun frit samtykker til at blive frigjort fra den ægteskabelige forpligtelse permanent, kan manden ordineres, og han modtager da denne ordination som subdiakon, og hermed indgår han løftet om cølibat i evighed.

Blodsbånd som hindring for ægteskabet

Blodsbånd eller blodsmæssig beslægtning etableres ved naturlig avl fra en fælles ophavsmand.

Grader af blodsbånd vurderes og adskilles ift. linjer. Den arvelige linje, fader, søn, børnebørn osv. er den direkte linje. Her er der også forskellige niveauer af linjer frem og tilbage i tid, og der er naturligvis horisontale linjer, som bror, søster, kusiner osv. Blodsbånd er ved naturretten en hindring for ægteskabet mellem to tæt beslægtede personer. Det vil være imod ægteskabets mål, hvor det primært handler om at producere afkom, at gennemføre indavl. Det som var nødvendigt i menneskeracens opstart, er ikke nødvendigt i dag. Naturens stemme og menneskelig erfaring, tydeliggør det ulovlige i at ægte sine nært beslægtede.

Kirken regulerer de forhold hvorved ægteskab mellem fjernt beslægtede overhovedet kan muliggøres.

Tilhørsforhold som hindring for ægteskabet

Tilhørsforhold er relationer hos en person som er gift, med relationer til andre. Svigerfamilie, så at sige. Ved at blive ét kød i ægteskabet, bliver hver af de to ægtefolk kontraktmæssigt og relationsmæssigt beslægtede med alle de blodbeslægtede hos den anden ægteperson, dvs. enten gom eller brud. Og dette er et forhold hvor man hører til hinandens familier. Sådanne tilhørsforhold opbygger et blivende forhold. Det ophører ikke med at eksistere, for en mand hvis kone dør, eller for en enke som har relationer til hendes bortgangne mands slægtninge. Tilhørsforhold eller beslægtninger, sker som en konsekvens af gyldige ægteskaber. Beslægtninger er ikke kontraktuelt opfyldt ved betroelse eller forlovelse, men kun ved gyldige ægteskaber. Beslægtninger forårsager ikke beslægtninger. En ægtemands - eller kones slægtninge bliver ikke beslægtede til den andens beslægtede. Beslægtning opstår kun mellem en mand og de blodsbeslægtede hos hans hustru, og mellem hustruen og de blodsbeslægtede af manden. En søster til en hustru er fri til at gifte sig med broderen til gommen. Og en mand som gifter sig med en enke, bliver ikke beslægtet med de beslægtede til hendes afdøde mand, eller omvendt. Beslægtninger umuliggør ægteskaber i den lige linje. Så en enke kan ikke gifte sig med en forælder der er beslægtet i én af slægtleddene, eller bedsteforældre eller lign. Heller ikke niecer eller søskende. Grader af slægtsled kan altså sidestilles med grader af blodsbånd, så en ægtemand er i første grads slægtsled med sin hustrus søster, fordi hustruen er i føste grad blodsbeslægtet med sin egen søster. For nevøer og kusiner er det anden grad, osv. osv. Det er umuligt at opnå ægtevielse hvis der er slægtsled mellem parterne som umuliggør dette, og dette kundgøres af Kirken hvis det er tilfældet. Her skal der føres bevis for dette i tilfælde af at parterne ønsker at indgå ægteskab, og omvendt hvis et ægteskab skal annulleres, dvs. kendes ugyldigt i første omgang og dermed aldrig har været et ægteskab til at begynde med (derfor skilsmisse ikke eksisterer).

Åndelige relationer som hindring for ægteskabet

En åndelig relation opstår i forvaltningen og modtagelsen af dåbens sakramente. Denne relation eksisterer mellem den person som døber, og den dåbte, og også mellem fadderne og den som døbes, men ikke mellem fadderne indbyrdes. Hvis man står fadder til et barn, kan man ikke ægte det i en vielse. Tidligere var det en åndelig relation at katekere unge, eller stå fadder til konfirmationen, men Kirken har fastslået den rette relation jf. ovenfor. Den åndelige relation ved en gudfar til den døbte, videreføres ikke til hustruen, således at hun også bliver åndelig beslægtet med personen ved hvem der stås fadder for. Det samme kan siges om gudmødre. Den åndelige relation overføres heller ikke til børnene.

Juridiske relationer som hindring for ægteskabet

Juridiske relationer er en form for relation som opstår som en konsekvens af adoption, dvs. en handling som under en kirkeretslig proces, medfører at en person som tager værgeretten over en anden person som sit barn. Det in mente, at vedkommende da ikke er et sandt beslægtet medlem af husholdningen eller familien. Juridiske relationer er en hindring for ægteskabet, og er reguleret og betragte som sådan i civil og i kirkelig ret. Det er ikke passende for sådanne mennesker at de skulle indgå ægteskab. Her er ikke tale om en ligeværdig relation. Juridiske relationer eksisterer mellem de forældre som adopterer, og det barn som adopteres. Her kan man ikke gifte sig med de børn som man adopterer, og i alle tilfælde afvises sådanne forsøg på ægteskab.

Visse andre hindringer

Impotens er den fysiske svækkelse eller hindring, som kræves for at udøve den ægteskabelige funktion. Hvis denne evne udestår inden ægteskabet indgås, og ikke kan kureres for bestandigt, så hindrer den ægteskabet. Impotente mennesker må ikke indgå ægteskab. Den manglende evne til at udøve den ægteskabelige agt er en hindring til ægteskabet, også selvom den er en konsekvens af naturlige eller overnaturlige årsager, fx dæmoni eller hekseri. Sindssyge er en hindring for ægteskabet, fordi det hindrer frivilligheden og rationalet i at indgå ægtepagten. Incest hindrer også ægteskab, som en konsekvens af blodskam.

Alder er også en hindring for ægteskabet, dvs. hvis man lider af nogle skavanker som en konsekvens af alderdom. Piger under 14 må ikke gifte sig, og drenge under 16 må heller ikke. Ved naturlig ret er mennesker som er præpubertære afskåret fra at gifte sig.

Ulige spirituelle praksisser som hindring for ægteskabet

To mennesker kan ikke gifte sig, hvis den ene part ikke er døbt. Her er tale om en stor hindring af spirituel karakter. Ægteskabets mål er afkommets velfærd, og forældre som er delt i teologiske sandheder kan ikke på passende vis opdrage børnene i sandhed. Derfor kan de ikke giftes, fordi de ikke kan tilvejebringe den fornødne velfærd til afkommet. Udøbte personer kan ikke gyldigt gifte sig. En mand som er konverteret til troen og døbt, skal blive hos sin hustru selvom hun nægter at konvertere. Men hvis den ikke-døbte hustru ikke vil leve i fred med den konverterede og døbte mand, eller leve uden at fornærme Gud og udøve åndelig skade på den døbte part, så kan konvertitten fjerne sig fra den udøbte, således at vedkommende ikke længere gyldigt og sandt er gift. Dette dokumenteres i Skriften jf. 1 Kor 7, 12-15 og gør ægteskabet ugyldigt som en start.

Hernæst kan man giftes korrekt. Ingen anden årsag end vantro eller forkastelse af sandhed, kan ugyldiggøre et ægteskab, og ingen årsag kan ellers annullere et ægteskab mellem katolikker.

Hustrudrab som hindring for ægteskabet

Denne grufulde kriminelle handling kan aldrig berettiges, selv ikke hvis manden opdager fruen i utroskab. En mand som dræber sin hustru, fordi han ønsker at gifte sig med en anden, kan naturligvis ikke få lov at gifte sig med den anden kvinde - det samme gælder for det modsatte køn.

Højtidelige løfter som hindring for ægteskabet

En person som gyldigt har indgået ægteskab, og har fuldbyrdet den ægteskabelige akt, er bundet til den ægteskabelige stand resten af livet, og kan ikke uden ægtefællens fulde samtykke, forlade ægteskabet og indtræde i en religiøs orden. Men hvis ægteskabet kun er ratificeret og ikke fuldbyrdet, kan en ægtefælle forlade det, og indtræde i en orden, hvor vedkommende tager højtidelige løfter, hvad enten ægtefællen samtykker eller ej. For indtil ægteskabet er fuldbyrdet, eksisterer der kun et spirituelt bånd mellem ægtefoklene, og ved fuldbyrdelsen af ægteskabet er der tillige et kødeligt bånd, hvorved de to er ét kød. Når man aflægger højtidelige løfter dør man for verden, og således ophæves det spirituelle bånd ægtefolkene indgås i. Kødelige bånd kan ikke opløses af andre end Gud. Dog bør det bemærkes, at Kirkelige myndigheder i så fald skal erklære ægteskabet ugyldigt gennem de kirkelige myndigheder.

Utroskab

En ægtefælle kan lovligt søge om dispensation fra de ægteskabelige forpligtelser, hvis ægtefællen begår utroskab. Dette er ikke tilfældet hvis den samme part også er skyldig i utroskab, eller hvis her allerede er tale om at begge parter har tilgivet hinanden, eller hvis de begge med fuldt overlæg og samtykke har begået utroskab. Men ingen ægtefælle er forpligtet til at søge om adskillelse grundet utroskab, medmindre den anden part er fast besluttet på at fastholde sin syndige adfærd. Her bør parterne separeres ægteskabeligt set, men ikke ved skilsmisse som det normalt forstås. Den skadevoldne part skal her have kirkerettens hjæl. I alle ægteskabelige forhold, er parterne lige for hinanden, intet er ulovligt for den ene og ikke for den anden. Separation opløser ikke ægteskabet. Så snart det er muligt, skal de separerede parter forsones igen.

Efterfølgende ægteskaber

Ved én af ægtefællernes død og bortgang, ophører det ægteskabelige bånd for den anden part. Enker er frie til at gifte sig igen. Det kristne ægteskab for en enke, er et sandt sakramente. Alle de essentielle dele i et sakramentalt ægteskab er tilstede, og der er intet som hindrer det nyindgåede ægteskab, fra det forrige.

Ægteskabets implikationer

Ægteskabet implicerer en indfrielse af den ægteskabelige gæld, at underkaste kroppen til den reproducerende akt. Denne hellige forpligtelse skal udøves af fællerne ved den andens vilje, hvad enten denne vilje udtrykkes implicit eller eksplicit. Ved at indfri den ægteskabelige gæld, er mand og kone ligeligt forpligtede og ligestillede, og begge skal ligeligt adlyde den anden, manden såvel som kvinden.

Siden ægteskabet involverer denne forpligtelse til at indfri gælden, så må ingen af parterne indgå løfter som er i konflikt med denne pligt i ægteskabet. Det er kløgtigt sommetider at afstå fra den ægteskabelige forpligtelse, fx på helligdage og festdage. Men der er ingen forpligtelse hermed - dog vil fysiske ubekvemmeligheder gøre det rimeligt og rigtigt at manden eksempelvis afstår fra at udøve forpligtelsen eller indfri den. Kirken har fastsat at intet ægteskab må indgås i bodstiden eller ifm. adventstiden.

Flerkoneri

Den naturlige lov er Guds evige lov som anviser til korrekt menneskelig adfærd, for så vidt at denne lov kan erkendes med god fornuft, uden guddommelig åbenbaring. Den kan kaldes menneskets naturlige bevidsthed om hvad der er rigtigt og passende.

Det som forstyrrer den normalt proportionerede tilstand eller handling, i relation til dets formål, er i modstrid med den naturlige lov. Så flerkoneri forstyrrer fx denne fornuftige balance og proportionalitet i ægteskabet, i relation til dets formål. Ihvertfald i sekundær forstand, for selvom børn kan komme til verden ved mange hustruer, så er et velordnet familieliv umuligt under sådanne forhold. Herudover er det umuligt at opretholde troskab med flere koner ved samme mand, idet man ikke kan blive ét kød med flere koner. Derfor er flerkoneri i modstrid med naturloven.

Skilsmisse

Ægteskabet kræver den permanente forening af mand og kone, for at opnå sit naturlige formål. Derfor, udholdenheden og evigheden i ægteskabet, er en naturretslig lov. Og det som kræves af naturloven, kræves af alle mennesker, kristne som hedninge, græker og romer, jøde og vantro. Det er ikke bare et kirkeretsligt krav, at en mand skal binde sig til sin hustru i ubrudt ægteskab.

Sommetider skete det i Den Gamle Pagt, at en mand kunne bortskaffe sin hustru ved et skilsmissebrev, men denne undtagelse var netop blot en undtagelse i mosaisk lov. Denne mulighed gælder ikke længere når vi taler om ægteskab i sakramental forstand.

I begyndelsen var det ikke sådan, siger Herren, fordi folk dengang var tilbøjelige til at slå deres hustruer ihjel. Men derfor var det ikke tydeligt at skilsmissebrevet tillod folk at blive gift igen.

Uægte børn

Et barn født udenfor ægteskab, kaldes uægte. Uægte børn lider af den ulejlighed, at de ikke kan bestride embeder eller andre fremtrædende stillinger, og heller ikke arve noget. Deres forældre er bundet ved naturretten til at sørge for dem. Uægte børn kan blive ægte ved lov.